Hyggelige stuer og kreative værelser
I sjette afsnit af Sommerdrømme 2024 trådte stuen og det ekstra værelse i vores Trend Basic sommerhus i fokus. De fire par stod over for opgaven med at male, bygge, indrette og udsmykke disse rum.
Tankerne bag ugens rum
Ann og Signe-Marie satte sig for at skabe et værelse til Signe-Marie, der skulle afspejle Anns værelse, men med Signe-Maries unikke farvevalg. Stuen skulle vække følelsen af sommer, Skagen og strandlivet, krydret med lokal kunst og kultur, samt være indrettet med en blød sofa og hjemmelavede puder.
Jan og Alex delte opgaverne imellem sig, hvor Jan kastede sig over værelset, mens Alex fokuserede på stuen. Alex havde planer om at opføre en indbygget reol med akustikpaneler til stuen, mens Jan tog sig af at skabe et værelse i børnehøjde. I begge rum var målet at integrere naturen på en nærværende måde.
Anna og Martin gik efter et hulelignende værelse i salviefarver, komplet med en hjemmebygget alkove, mens stuen skulle præges af en minimalistisk tilgang, suppleret af en imponerende, hjemmelavet flydesofa.
Vennerne Jonathan og Tobias, fortsatte deres stilfulde æstetik ved at bygge en reol og et sofabord ud af en kuffert til stuen. I værelset planlagde de at genbruge en gammel stige som en del af garderobeløsningen.
Lækre materialer til dit sommerhus
De enkle og energieffektive VELFAC vinduer er standard i dit Skanlux sommerhus. Vinduer siges at være husets øjne, der tilfører karakter til indretningen. VELFAC tilbyder et omfattende udvalg, herunder sprossede vinduer for ekstra charme til det moderne udtryk.
Gulvene i vores sommerhuse er udført i robust Classen vinyl fra Stark, der kræver minimal vedligeholdelse og er lette at rengøre.
Væggene varierer afhængigt af sommerhusserien; nogle har ludbehandlede trævægge, mens andre har glatte gipsvægge. Du kan altid tilvælge hyggelige hvide profilbrædder. Lofterne har loft til kip, hvilket skaber en luftig atmosfære.
Vi tilbyder en bred vifte af muligheder, hvor nogle elementer er standard og andre kan tilvælges. Vi vejleder dig gennem hele processen og samarbejder med vores leverandører for at finde de perfekte løsninger til dit drømmesommerhus.
Hvordan kan du indrette din stue?
En af de mest behagelige oaser i sommerhuset er stuen, hvor afslapning og hygge står øverst på dagsordenen – gerne med plads til flere hyggekroge.
Belysningen spiller en vigtig rolle; det er essentielt at indrette med både læse-, funktionel- og stemningsbelysning, så du kan tilpasse lyset efter behov.
Pyntning med puder, tæpper, kurve, lysestager og dekorative nipsgenstande skaber atmosfære. Et lammeskind kan anvendes på flere måder, f.eks. til at blødgøre en stol eller en sofa. Ferieminder og plakater i flotte rammer tilføjer varme og personlighed til rummet og kan let udskiftes efter behov.
Et tapet eller en farvet væg kan have en markant effekt på rummets udseende, ligesom hvidmalede træprofiler i loftet kan ændre hele rummets karakter.
Måske ønsker du at indrette en lille læsekrog med udsigt til naturen?
Lad dig inspirere af vores kunders smukke stuer
Følg @skanluxbyggefirma
Find inspiration til dit hjem blandt kundehistorier, unikke løsninger og inspirerende trends og tendenser.