Overvejer du at udleje dit sommerhus, når du ikke selv bruger det, så kan du blive lidt klogere på regler, økonomi, forsikring og gode ideer på denne side.

Optimeret til udlejning

Alle Skanlux sommerhuse er optimeret til udlejning. Det gælder både materialer og planløsning, og i populære poolhuse med plads til mange er faciliteter som f.eks. køleskabe, ovne m.m. tilpasset det antal personer, huset har plads til.

Vidste du, at Skanlux er det byggefirma, der sælger flest udlejningssommerhuse? Derfor kan du få en specialiseret rådgivning af os, uanset om du skal bygge sommerhus eller poolhus til delvis udlejning, som kan være med til at finansiere dit nye sommerhus.

Vi har stor erfaring i at optimere dit sommerhus til udlejning, og vi er løbende i dialog med de førende udlejningsbureauer i Danmark, så vi ved hvilke tendenser, der rører sig, og som kan påvirke denne optimering.

Vi kan også vejlede dig mere omkring udlejning af sommerhus samt dele udlejningsbudgetter, så du kan se, om udlejning er noget for dig.

Sommerhus med to opvaskemaskiner i køkken

Hvor meget må du udleje?

Det er ikke tilladt at udleje sit sommerhus hele året rundt
Du kan uden begrænsninger udleje dit sommerhus i sommerperioden, der går fra 1. marts til 31. oktober. I vinterperioden fra 1. november til udgangen af februar må du derimod kun udleje dit sommerhus i sammenlagt 9 uger. Det betyder, at du i alt kan udleje dit sommerhus i 41 uger på et år.

Det er ikke tilladt udelukkende at bruge sit sommerhus til udlejning
Det vil blive betragtet som erhvervsmæssig udlejning og kræver en særlig tilladelse fra Erhvervsstyrelsen. Udlejning skal kombineres med egen brug.

Fakta fra juli 2024. Vi anbefaler, at man selv orienterer sig om de gældende regler.

Se Erhvervsstyrelsens fakta
Skanlux Trend sommerhus fyldt. Arkitekttegnet sommerhus

Hvad koster udlejning af sommerhus?

Efterspørgslen på sommerhuse til udlejning er stor, og udlejningsbureauerne vil gerne have nye sommerhuse til udlejning. Der er især stor efterspørgsel på større sommerhuse med pool og aktiviteter.

Et bureau tager en provision af lejeindtægten på mellem 25% og 40%. Bureauet står for alt det praktiske vedr. udlejningen, og de har styr på udlejningsreglerne. Hos Skanlux samarbejder vi med flere af de store danske udlejningsbureauer, og vi hjælper dig gerne med at få en attraktiv aftale.

Ønsker du selv at stå for udlejning af dit sommerhus, kræver det, at du selv står for alt rengøring, vedligeholdelse, nøgleudlevering m.m. Du skal også selv lave indberetning til SKAT samt have helt styr på udlejningsreglerne.

De fleste af vores kunder vælger at udleje deres sommerhus gennem et bureau, og det forstår vi godt. Vi anbefaler, at man vælger et bureau, som er medlem af Feriehusudlejernes Brancheforening.

Læs om vores udlejningssommerhuse
Overdækket terrasse i Skanlux sommerhus med udkig
Legende børn i pool rum i sommerhus med spa
Skanlux sommerhus aktivitetsrum

Udlejning via to bureauer

Er du den heldige ejer af et af vores populære Aqua+ poolhuse, kan vi som de eneste i Danmark tilbyde udlejning gennem to bureauer på samme tid via vores eget udlejningsbureau VillaVilla samt Dancenter eller Novasol/Dansommer. Det øger udlejningen og sikrer dig et optimalt driftsoverskud - år efter år.

I 2003 startede vi udlejningsbureauet - VillaVilla (tidligere luksushuse.dk) - som har specialiseret sig i udlejning af større luksus sommerhuse med pool, spa, sauna og aktivitetsrum.

Hos VillaVilla kan dit sommerhus udlejes til miniferie. Det betyder, at dit sommerhus ikke kun kan udlejes fra lørdag til lørdag, men også til en forlænget weekend. Det giver en stabil udlejning året rundt.

Vi tør godt sige, at vi kan tilbyde det bedste udlejningskoncept i Danmark.

Læs mere om VillaVilla
Blåt VillaVilla logo med payoff

Skat og udlejning

Bundfradraget for sommerhusudlejning reguleres hvert år. I 2025 er bundfradraget for Sommerhusudlejning gennem et bureau fastsat til 47.900 kr. Det betyder, at de første 47.900 kr., du tjener på at udleje dit sommerhus, er skattefrie.

Hvis dine lejeindtægter fra dit sommerhus overstiger bundfradraget, skal du betale skat af lejeindtægterne. Der er et skattefrit fradrag på yderligere 40% på den indtægt, der overstiger bundfradraget, og herefter betales kapitalindkomstskat som i Danmark er maksimalt 42%.

Når du udlejer gennem et udlejningsbureau, sørger de for indberetningen til SKAT. Det eneste, du skal gøre, er at tjekke din årsopgørelse.

Fakta fra september 2024.

Læs mere på fbnet.dk
Moderne stue i sommerhus og farverigt interiør

Styr på forsikringen

Opstår der skader eller tyveri, når du udlejer dit sommerhus, er det vigtigt at have styr på forsikringen. Som udgangspunkt er det din egen fritidshusforsikring, der dækker.

Men ved forsikringsselskabet ikke, at du udlejer dit sommerhus, kan selskabet måske betragte dig som underforsikret, og så dækker de måske ikke tyveri eller skader forårsaget af lejere. Nogle forsikringer dækker heller ikke tyveri, hvis der ikke er tegn på indbrud.

Udlejer du via et bureau, er de behjælpelige med forsikringsmuligheder, da det er vigtigt for dem, at du føler dig både sikker og tryg, når du udlejer dit sommerhus. Nogle udlejningsbureauer har adgang til specielle forsikringsaftaler, der også dækker lejetab, ødelagt indbo, hærværk etc., som din egen fritidshusforsikring oftest ikke dækker, hvis uheldet skulle være ude.

Nedsænket udendørs spa foran luksus sommerhus

Populære aktivitetshuse

Sommerhuse med aktiviteter kan underholde året rundt, og det forlænger sæsonen for både dig og dine eventuelle lejere.

Vi har siden 2002 specialiseret os i at tegne og bygge sommerhuse fyldt med lækre og sjove faciliteter - også kaldet aktivitetshuse.

Vi kan indenfor vores tre serier af traditionelle sommerhuse Trend, Trend Basic og Classic tilbyde aktivitetshuse med aktivitetsrum, spa og sauna, men vi har også vores populære Aqua+ poolhuse, som både har aktivitetsrum, pool, spa og sauna.

Kontakt os på 70 21 45 21 - så finder vi sammen ud af hvilket sommerhus, der passer til dine behov, ønsker og økonomi.

Læs om fordelene ved aktivitetshuse
Legende børn i pool rum i sommerhus med spa
Skanlux Aqua pool sommerhus aktivitetsrum
Stort, sort sommerhus set fra haven

Poolhuse med overskud

Går du og drømmer om eget sommerhus med plads til familie og venner? Et sommerhus med masser af underholdning og en god økonomi? Så er vores sommerhuse med pool netop det, du søger.

Vores eksklusive og moderne serie Aqua+ består af forskellige modeller af underholdende familiesommerhuse med aktiviteter og lækre poolrum. Disse populære sommerhuse er for alle aldre, og de er samtidig en både sikker og sjov investering, som I selv kan have stor fornøjelse af. Hvis du vil udleje i de perioder, hvor du ikke selv bruger huset, kan det samtidig udgøre en god forretning.

Hvis du investerer i et Aqua+ poolhus, investerer du ikke kun i en god økonomi. Den bedste investering er den kvalitetstid og det samvær, du får med familie og venner.

Læs om fordelene ved poolhus
Aktivitetsrum i sommerhus med børn der ser tv og mænd der spiller billard

Gode råd til dig der ønsker at udleje dit sommerhus

Alle vores sommerhuse er velegnede til udlejning, men her har du alligevel et par gode råd:

  • Førstehåndsindtrykket er vigtigt, så sørg for indbydende udendørsarealer
  • Aktivitetsrum med billard, bordtennis m.m. er populært
  • Husstørrelse – bedst med min. 4 soverum og 2 badeværelser
  • Gerne et hus opdelt i 2 afdelinger til 2 familier
  • Beliggenhed – kendte områder og tæt på kysten giver bedre udlejning
  • Lokalområdet skal byde på aktiviteter
  • Faciliteter i huset – alt i hårde hvidevarer, spabad, sauna, god terrasse, grill, aktivitetsrum
  • Senge helst boxsenge som kan sættes sammen til dobbeltsenge (ikke køjesenge)
  • Gode madrasser og dyner er vigtige for komforten
  • Udendørs spa og udekøkken øger husets attraktivitet
  • Legeredskaber og spil; fodboldmål, stangtennis, kroket m.v.
  • Indret huset så det er brugervenligt og nemt at rengøre
  • Sørg for at møbler m.v. kan “tåle” at blive brugt
  • Godt med skabsplads til tøj m.m.
  • Køkken/alrummet skal kunne rumme gæsterne
  • Husk både god læse- og hyggebelysning i opholdsrummene
  • Et fladskærms-TV med gode kanaler i stuen
  • En god og stabil internetforbindelse er en nødvendighed
  • Gryder, service, potter og pander skal passe til det antal gæster, huset kan rumme
  • Gulvvarme giver ekstra komfort på badeværelserne
Byg sommerhus med Skanlux Byggefirma.

Kan vi hjælpe dig?

Har du flere spørgsmål omkring udlejning, eller vil du gerne have vores hjælp til at afklare, om dit nye sommerhus skal anvendes til udlejning, så kontakt os på 70 21 45 21 eller kontakt en af vores salgschefer.

Søren Rowlandson Milo
Salgsdirektør & medindehaver
Fritlagt portrætfoto af Søren Milo
Skanlux Aqua poolsommerhus

Kan vi hjælpe dig?

Har du flere spørgsmål omkring udlejning, eller vil du gerne have vores hjælp til at afklare, om dit nye sommerhus skal anvendes til udlejning, så kontakt os på 70 21 45 21 eller kontakt en af vores salgschefer.

Claus Petersen
Salgschef Øst
Claus Petersen
Skanlux Aqua sommerhus

Kan vi hjælpe dig?

Har du flere spørgsmål omkring udlejning, eller vil du gerne have vores hjælp til at afklare, om dit nye sommerhus skal anvendes til udlejning, så kontakt os på 70 21 45 21 eller kontakt en af vores salgschefer.

Jan Risbæk Olesen
Salgschef Vest
Jan Risbæk Olesen

Følg @skanluxbyggefirma

Find inspiration til dit sommerhus på vores Instagram.