Byg et nyt hus!
Byg hus med Skanlux og få et arkitekttegnet hus, som er skabt til jeres familie. Vores enkle og moderne helårshuse tager udgangspunkt i den populære og tidløse Funkis-arkitektur, hvor køkken/alrummet er husets midtpunkt med sit fantastiske lysindfald. Funkis tilpasses nemt jeres families behov. Udforsk vores husserier herunder og find dit nye hjem.
Få dit drømmehjem ved at bygge hus med masser af overskud
Byg hus med Skanlux og få et nyt hus, som er bygget til jeres familie. Vi har overskud til dine ideer og vores arkitekttegnede huse tilpasses altid den enkelte grund i forhold til højdeforskel, størrelse og form - og udsigten.
Sammen taler vi om dine ønsker, og vores arkitekter får, med udgangspunkt i en af vores fleksible modeller, tegnet dem ind i et funktionelt hjem med den indretning, som passer til din familie – både nu og i fremtiden.
Vi bygger ikke kun huse - vi bygger personlige hjem.
Design og kvalitet er i top, og vi har den vildeste optur over det lysindfald, der er i huset hele året.
Nyt udstillingshus - Byg og Bo 2022
Drømmer du om at bygge nyt hus? Så skulle du besøge vores nye udstillingshus på Byg og Bo udstillingen i Hinnerup. I år byder vi indenfor i en nyfortolkning af det traditionelle Funkis hus. Arkitekturen ligner Funkis, men her får du 20 graders sadeltag, loft til kip og mulighed for niveauforskydning.
Opdelt forældre- og børneafdeling. Overdækket terrasse med højt til loftet. Skjult viktualierum. Gennemgående sildebensparket gulv. Hall med alkove er bare nogle af de ting huset byder på.
Byg nyt hus med funkis specialister
Hos Skanlux har vi specialiseret os i Funkis-arkitekturen, fordi den funktionelle stil kan tilpasses enhver families behov uanset størrelse og sammensætning.
Det er enkle og moderne luksushuse med et flot lysindfald, hvor køkken/alrummet er det naturlige midtpunkt. Her er højt til loftet og du kan tilvælge f.eks. alkove, ovenlysvinduer, foldedøre og meget mere.
Vi har brugt vores ekspertise og videreudviklet den populære Funkis-stil, så der er noget for enhver smag og lokalplan. Mød Funkis 1-plan, Funkis 2-plan og sidst men ikke mindst sadeltagsserien Forma.
Vi har fokus på tryghed, derfor bygges vores huse på stedet af vores byggeledere og håndværkere. Det giver optimal fleksibilitet og kvalitet.
Mens du som huskøber trygt kan følge med i din byggeproces på vores online kundeportal Mit Skanlux.
Bestil prisliste
Vi ved, at prisen ofte er ligeså vigtig som drømmen. Heldigvis er vores priser ligeså gode som vores huse. Udfyld formularen, så sender vi dig en prisliste indenfor få minutter.
Overvejer du at bygge nyt hus?
Til at starte med kan det virke uoverskueligt, hvordan du skal få ført dine boligdrømme ud i livet. Men når du står på den anden side, vil du opleve, at glæden ved at flytte ind i et helt nyt hus, opvejer alle spekulationerne.
Vi har samlet nogle af de overvejelser, du med fordel kan gøre, inden du går i gang med at bygge nyt hus.
Hvad er dit budget, hvor skal du bo, hvad er byggegrundskravene, hvad er din og familiens behov nu og i fremtiden?
Ta' et kig nedenfor og bliv lidt klogere.
Hvad er budgettet for dit husbyggeri?
Du har sikkert allerede en ide om din drømmebolig i hovedet. Inden dine ønsker bliver til konkrete arkitekttegninger, kan det være en god ide at få et overblik over, hvad dit byggebudget er og måske tænke i en plantegning. Hvilken pris vil du give for et nyt hus, og er dine boligdrømme realistiske i forhold til din økonomi?
Hvor skal dit nye hus ligge?
Der er mange ting, der spiller ind på, når du skal vælge at bygge dit familiehus. Tænk over, hvad der er vigtigt for dig og din familie. Skal huset for eksempel være med udsigt til vandet, tæt på mark og skov, med kort afstand til motorvej, i et nybyggerkvarter eller noget helt andet?
Overrvej f.eks.:
- Hvordan er indkøbsmulighederne, skolerne i området og foreningslivet?
- Hvordan er støjkilderne i nærheden – motorvej, hovedvej eller toggener?
- Hvordan ser lokalplanen ud – er der nyt nybyggeri på vej i umiddelbar nærhed
- Hvordan er mulighederne for at sælge huset i kvarteret, hvis det en dag bliver aktuelt?
- Hvordan er byggegrunden i forhold til dine boligdrømme – kuperet, skrånende eller plan?
- Hvilken type nyt hus skal du bygge?
- Funkis, ensidig taghældning, et hus i 2 plan eller måske en nyfortolkning af det traditionelle sadeltagshus? Et mere traditionelt parcelhus?
- 150, 180, 200 kvadratmeter eller mere?
- Skal der være opdelt forældre- og børneafdeling?
- Skal køkken/alrummet være med eller uden viktualierum?
- Skal der være et eller to badeværelser?
- Skal du have overdækket terrasse og carport
Hent vores katalog og få inspiration til hvad du skal vælge.
Dine behov ændrer sig med tiden
Vores erfaring er, at du som nybygger ofte er optaget af dine boligbehov nu og her. Vi anbefaler dig derfor, at du forsøger at tænke nogle år frem i tiden. Sådan at du ender med at få et nyt hus, der også lever op til dine behov om 10 år.
Overvej f.eks.:
- Hvor stort skal dit nye hus være? (også om 10 år) – er der plads til familieforøgelse, teenagere og aktivitetsrum, hjemmekontor eller din hobby?
- Hvordan skal huset indrettes? I et plan, 2-plan, køkken/alrum og multirum ?
- Hvad med materialerne? Er de nemme at vedligeholde?
- Hvilke energikilder? Luft/vand varmepumpe, solceller eller fjernvarme?
Det handler om dine behov, når du bygger nyt hus. Det er dig, der bestemmer beliggenheden, og hvordan huset skal se ud. Fordelen ved at bygge nyt familiehus er samtidig, at du får et hus, der kræver mindre vedligeholdelse og renovering. Du er også garanteret et nyt hus, der som standard er opført efter de nutidens energikrav.
Hjælp til byggegrundskravene
Beliggenhed er ikke det eneste, du skal kigge efter, når du skal købe grund til drømmehuset. Det er regler som f.eks.: bebyggelsesprocent, byggelinjer, lokalplan, højdegrænse-planet og ikke mindst fremtidsmulighederne for både hus og grund, der kan forhindre, at dit nye helårshus bliver præcis som du ønsker. Som nybygger kan det være svært at finde rundt i de mange regler.
Men der er hjælp at hente. Hos Skanlux har vi nemlig mange års erfaring i at bygge nyt hus, og vi hjælper dig gerne med at finde rundt i reglerne, uanset om du allerede har købt en grund eller set på en.
Hos Skanlux står vi klar til at hjælpe dig og med udgangspunkt i en af vores funktionelle grundmodeller tilpasser vi plantegningen, så den passer til din families behov både nu og i fremtiden.
Læs mere...Læs mindre...